Ferie på solskinsøen Usedom
På den dejlige ø Usedom, på Østersøkysten af Mecklenburg-Vorpommern, er der muligheder for en uforglemmelig ferie. Her er skønne strande og masser af natur.
Her kan I holde en skøn ferie med masser af sol, natur og afslapning.
Historiske Usedom er også for moderne feriegæster
Usedom var, i slutningen af 1800-tallet, stedet hvor adel og aristokrater slog deres folder. Nu er det feriedestinationen, for alle der elsker sol, strand og badeferie. Her finder man de gamle kurbadesteder liggende som perler på en snor langs hele kysten. Her er lange, hvide sandstrande, hvor hele familen kan boltre sig dagen lang. I de legendariske badesteder som Bansin, Heringsdorf og Ahlbeck kan gæster opleve en altmodisch atmosfære, der forstærkes af de nænsomt renoverede huse og hoteller.
Kur- og badeferie på øen Usedom
Kejser Wilhelm II elskede at komme på Usedom. Det milde klima og de mange solskinstimer bekom ham vel. Især holdt han af badestederne Bansin, Heringsdorf og Ahlbeck, og derfor betegnes disse stadig som kejserbadene. De moderne kurbadesteder, for eksempel Ostseetherme i Heringsdorf, tilbyder mange forskellige behandlinger og total forkælelse. Men hvad enten I vælger et komfortabelt hotel eller en hyggelig pension til jeres ferie, bor I godt på Usedom. Det er ikke bare badeferie på Usedom. Hvis man holder af natur og vandreture, er øen Usedom ligeledes det perfekte sted til en aktiv ferie. Her er skove og naturområder, der egner sig perfekt til lange cykelture.
Solskinsøen Usedom: Et indtryk
Usedom-ferieeksperterne
Usedom Tourismus GmbH
Website
Telefon: +49 38378 49880