Vandreferie

Ture gennem Nordtysklands naturlandskaber

Nedenfor er der mere Nedenfor er der mere
Langs Østersøkysten, gennem det funklende sølandskab eller på sporet af det gamle hanseforbund – mulighederne i vandreparadiset Mecklenburg-Vorpommern er uendelige.

Det er kun muligt at få den fulde oplevelse af Mecklenburg-Vorpommerns uendelige skønhed til fods. Ferielandets magi folder sig helt ud på en vandretur langs de stejle klinter eller under de gamle bøgetræers kroner. På rolige strejftog kan vandrerne følge naturens spor, betragte nationalparkernes brunstige hjorte og ørnenes stille kredsen over området og tilmed tage en dukkert i smug i en afsides sø. Men det kan også anbefales at tage på vandretur gennem de maleriske landsbyer eller de livlige kurbyer ved Østersøen og undervejs lade sig lokke ind på en af de mange hyggelige caféer.

Det er skønt at vandre i Mecklenburg-Vorpommern på alle tider af året. Om foråret og efteråret, når tranerne er på træk, og løvet er grønt og gyldent, får naturelskerne virkelig noget for pengene. Hvad enten det drejer sig om korte udflugter eller længere vandreferier, kan man finde alt, hvad man måtte ønske i Mecklenburg-Vorpommern. Der løber tre europæiske langdistance-vandreruter gennem kystområdet. Enkelt- og flerdagesturene egner sig særlig godt til en weekendudflugt, mens de guidede ture er det rigtige valg for de videbegærlige.