NATUREUM og fyrtårnet Darßer Ort
NATUREUM er et naturmuseum i nationalparken "Vorpommersche Boddenlandschaft", der ligger ved Prerow på halvøen Darß. Museet ligger lige ved siden af fyrtårnet Darßer Ort, som man kan komme op i. NATUREUM er en del af De Tyske Havmuseer, hvis øvrige afdelinger er Meesresmuseum (Havmuseet), Nautineum og Ozeaneum. Her lægges der især vægt på biodiversiteten, dynamikken og beskyttelsen af det unikke landskab på Darß.
NATUREUM huser ligeledes et par østersøakvarier, en strand- og klithave samt en vandbiotop. Og fra fyrtårnet ved siden af er der en herlig udsigt over både land og hav. Efter at have besteget fyrtårnet kan man forkæle sig selv med et besøg i museumscaféen, der hører til NATUREUM og er forbeholdt museets besøgende (der er ikke offentlig adgang).
Efter man har styrket sig på caféen, kan man gå, cykle eller tage en hestevogn ad den bilfri vej gennem ”junglen” på Darß.