Biosfærereservater
Menneske og natur i harmoni
I biosfærereservaterne er det, som om tiden står stille. Her er der stadig en masse tilbage fra det oprindelige liv på jorden, hvor mennesket gik i ét med naturen.
Biosfærereservatet Schaalsee er især præget af traditionel agerdyrkning og husdyrbrug. Her kan man bl.a. finde utallige orkidéarter, fiskeoddere, havørne, skægmejser og klokkefrøer. Søen Schaalsee er et af de største vandområder i Nordtyskland, og den er indrammet af tætte skove og sivbælter.
Biosfærereservatet Südost-Rügen er kendetegnet ved sit bakkelandskab med de uberørte bøgeskove og de golde saltenge ved søbredderne, blomstrende marker og moser, idylliske landsbyer, mondæne kurbyer og små husmandssteder samt jagtslottet Granitz.
Floden Elben i biosfærereservatet Mecklenburgisches Elbetal udgjorde igennem årtier grænsen mellem Øst- og Vesttyskland. Vi kan takke højvandet og den afsondrede beliggenhed bag Jerntæppet for, at et af Mellemeuropas enestående flodslettelandskaber, som er hjemsted for hvide storke og bævere, er blevet bevaret.